CASES
Mapflakes
Mapflakes fik omsat et stærkt koncept til en brugervenlig app og holdbar forretning.
Projektinfo
-
Virksomhed
Mapflakes -
Områder
App udvikling
Maps teknologier
UX design
Udfordringen
På trods af en stor viden og engagement på området, havde Mapflakes i foråret 2016 en udfordring i at omsætte ideen og deres stærke koncept til et konkret produkt i form af en app. I fællesskab med Mapflakes startede vi med udformningen af produktet og hvordan Mapflakes kunne opbygge deres forretning omkring app’en.
Løsningen
Vi udarbejdede i samarbejde med Mapflakes en brugervenlig og fejlfri app og et WordPress website til Mapflakes, som bruges til markedsføring af app’en.
For at finde den bedste løsning til Mapflakes-konceptet, satte vi os ned sammen med Mapflakes og tegnede og fremlagde ideer for hinanden. Herefter påbegyndte vi UX design fasen med henblik på at omsætte ideerne til de første wireframes. Samtidig tog projektlederne de første spadestik til en kravspecifikation, som gav et overblik over alle informationer og tidsplaner for projektet. Her bidrog vores CTO også med sin specialviden indenfor teknologierne, der kunne give en optimal benyttelse. Valget for teknologierne faldt på native apps, NoSQL med elastic search samt offline teknologi.
I fællesskab med Mapflakes blev de sidste detaljer afstemt og kravspecifikationerne kunne færdiggøres inden den endelige produktion af app’en startede. UX designeren færdiggjorde den grafiske linje og wireframes blev omsat til skærmbilleder med tilhørende interaktionsdesign.
Grundige kravspecifikationer gjorde at vores specialister indenfor iOS og Android kunne programmere app’en. Vores dedikerede backend-udviklere påbegyndte ligeledes database- og administationsmodul, der på sigt skulle benyttes til bl.a. BI og videre udbygning af app’en.
Med en agil udviklingsproces og løbende grundige tests udviklede vi i samarbejde med Mapflakes et brugervenligt og fejlfrit system. App’en blev lanceret i marts 2017.

Om Mapflakes
Mapflakes er en social app hvormed man via deling af ferieoplevelser og planlægning af næste rejse kan gå på opdagelse ved hjælp af sine venners eller andre brugers oplevelser. Deling af oplevelser og derved tip er i fokus.
Mapflakes hjælper med at lave et personaliseret kort med egne beskrivelser og fotos af ferieoplevelser.
Kontakt os
Vi står altid klar til at tage en snak om jeres næste IT projekt. Udfyld formularen, ring eller skriv til os. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Ved at indsende formularen accepterer jeg privatlivspolitikken og at Applicate IT A/S må kontakte mig via e-mail med nærmere information om deres serviceydelser. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage ved at sende en e-mail til info@applicateit.dk.